2024-01-26 16:40:26

Björk har ikke hørt fra Brøndby: Ingen dialog med Jesper Sørensen

Carl Björk skal om et halvt år tilbage til Brøndby IF, men svenskeren har ikke hørt fra hverken klubben eller Jesper Sørensen om fremtiden på Vestegnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

BIF

2 - 1

RSL

Brøndby IF valgte tilbage i august at udleje Carl Björk til IFK Norrköping i Allsvenskan.

Lejeaftalen udløber til sommer, men den svenske angriber er fortsat usikker på, om han skal tilbage til Vestegnen om seks måneder.

Björk har nemlig slet ikke hørt fra Brøndby angående fremtiden.

- Der er ikke nogen dialog. Jeg prøver ikke at tænke så meget på det. Jeg tænker kun på det her og nu, da jeg er utrolig glad for at være her i IFK Norrköping.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe holdet her. Hvad der så kommer til at ske til sommer, sker først til sommer. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Björk har ikke hørt fra Brøndby: Ingen dialog med Jesper Sørensen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det er svært at sige noget om nu, siger Carl Björk til bold.dk.

Ingen kontakt med Jesper Sørensen
Da Carl Björk kom til Brøndby, var det Niels Frederiksen, som var cheftræner.

Nu er det Jesper Sørensen, som står med ansvaret på Vestegnen, men det er ikke meget, som Björk har hørt fra Brøndby-cheftræneren.

Har du været i kontakt med Jesper Sørensen om fremtiden?

- Nej, det har jeg ikke. Der er ingen dialog. Jeg snakker slet ikke med Brøndby lige nu. Der var en af Brøndbys scouts til træningskampen mod Lyngby, men jeg har ingen dialog med Jesper.

Hvordan har du det med det?

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. Hvis Jesper vil snakke med mig, så gør han det. Jeg fokuserer på mig selv og spiller fodbold i Norrköping, og det er det vigtigste for mig.

Björk har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2026.

Men han holder fast i, at han ikke vil spekulere over, hvor fremtiden ligger henne. 

- Det er klart, at jeg er Brøndby-spiller, og det er noget, jeg har i baghovedet. Jeg har kontrakt med dem, men jeg tager det bare, som det kommer. Som fodboldspiller kan man ikke tænke et halvt år frem. Det er kamp til kamp, dag til dag og uge til uge, og så kører man bare på.

- Jeg har det også godt i Norrköping, som er nært mit hjerte. Jeg har ingen problemer med at motivere mig i forhold til at spille her, afslutter Carl Björk.

I januar 2022 skiftede 24-årige Carl Björk fra IFK Norrköping til Brøndby, hvor han nåede 14 kampe, inden han så røg retur til det svenske.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

BIF

2 - 1

RSL

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce