

Søndag eftermiddag var der Black Country derby på menuen i FA Cuppen, da West Bromwich fik besøg af Wolverhampton.
Der var lagt op til et intenst lokalopgør, hvor West Bromwich skulle forsøge at drille Wolverhampton, som til daglig spiller i Premier League.
Den opgave lykkedes dog ikke ret godt.
Kort før pausen slog Pedro Neto til på en hurtig omstilling, hvor han til sidst bragte gæsterne foran med en præcis afslutning.
Efter 78 minutter fordoblede Matheus Cunha til 2-0 efter en perfekt stikning, hvor han kom alene med målmanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Scoringen fik desværre temperamentet til at koge over flere steder på stadion hos West Bromwich’ fanafsnit.
På TV kunne man se flere slåskampe, hvorfor politiet måtte træde til med stort mandskab. Angiveligt havde flere Wolves-fans fundet vej til afsnittet med hjemmeholdets fans.
Dommeren valgte at afbryde opgøret, hvorfor spillerne blev sendt i omklædningsrummet i en længere periode.
Heldigvis faldt der ro på gemyterne, og derfor blev spillet genoptaget med godt ti minutter igen.
Hjemmeholdet lykkedes dog ikke med at vende opgøret på hovedet. Derfor vandt Wolverhampton og spillede sig videre til ottendedelsfinalen i FA Cuppen.
Øverst kan du se video af optøjerne, som førte til en midlertidig afbrydelse.

Wolverhampton
West Bromwich
FA Cup
























