2025-08-03 21:15:03

Blandet optakt til Brøndby-dyst: Dansker nettede på Island

Nikolaj Hansen kom på tavlen for Víkingur Reykjavík, der spillede 2-2 mod Hafnarfjörður og således fik en lunken optakt til Conference League-kvalifikationskampen mod Brøndby på torsdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Urvalsdeild - 17. runde

FT

HAF

2 - 2

VIK

16'
10
Sigurdur Bjartur Hallsson
Mål
18'
11
Nikolaj Hansen
Mål
69'
21
Sigurdur Bjartur Hallsson
Mål
72'
22
Sveinn Thorkelsson
Mål

Der var tre danskere i aktion søndag aften på Island, hvor Hafnarfjörður tog imod Víkingur Reykjavík. 

For førstnævnte stod Mathias Rosenørn som vanligt på mål, mens gæsterne havde både Nikolaj Hansen og Tarik Ibrahimagic blandt de foretrukne 11. 

Det var Hafnarfjörður, der først bød sig til og kom i front på en scoring fra Sigurður Hallsson, der eksekverede noget, som minder om en friløber. 

Færre end to minutter kvitterede Víkingur dog, og det var såmænd Nikolaj Hansen, der slog til. 

Angriberen stod korrekt placeret i feltet, hvor en andenbold faldt ned, og så kunne han stensikkert lægge læderet i det stort set tomme mål. 

1-1-stillingen holdt til pausen, men halvvejs gennem anden halvleg kom Hafnarfjörður foran på ny. 

Igen var det Sigurður Hallsson, som modtog en fremragende aflevering fra Kjartan Halldórsson og akkurat fik bragt sit mandskab på 2-1. 

Víkingur leverede dog endnu en gang en scoring direkte efter. 

Denne gang kom den som følge af et hjørnespark, hvor Sveinn Gísli Þorkelsson til sidst modtog bolden og med tåen fik trillet den i mål. 

Således endte det hele 2-2 mellem Hafnarfjörður og Víkingur, der dermed får en blandet optakt til Conference League-kvalifikationskampen mod Brøndby på torsdag. 

Mathias Rosenørn fik naturligvis fuld tid i hjemmeholdets bur, mens Nikolaj Hansen udgik for gæsterne efter en time. 

Tarik Ibrahimagic røg samme vej små fem minutter før tid. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Urvalsdeild - 17. runde

FT

HAF

2 - 2

VIK

16'
10
Sigurdur Bjartur Hallsson
Mål
18'
11
Nikolaj Hansen
Mål
69'
21
Sigurdur Bjartur Hallsson
Mål
72'
22
Sveinn Thorkelsson
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce