2021-06-20 13:33:56

Blind opfordrer: Lad Christian Eriksen være

Daley Blind opfordrer til, at man ikke skal spekulere i Christian Eriksens fremtid som fodboldspiller. Han har selv fået indopereret en hjertestarter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Eriksen fik tidligere på ugen indopereret en hjertestarter efter det hjertestop, der fik ham til at falde om i Danmarks åbningskamp ved EM mod Finland.

Siden har der været spekuleret i den danske stjernes fremtid som fodboldspiller, men nu opfordrer Eriksens ven og tidligere Ajax-holdkammerat Daley Blind til, at spekulationerne hører op.

Blind har selv været igennem et lignende forløb som Eriksen i slutningen af 2019.

- Da det skete for mig, fortalte hele verden mig, at jeg var færdig som spiller, og at jeg ikke ville kunne spille igen. Men se hvor jeg er i dag. Det er derfor, jeg siger til alle: Lad Christian være i fred, siger Blind ifølge The Mirror og fortsætter om at vende tilbage på banen:

- Jeg følte, at jeg var klar og følte mig komfortabel med at vende tilbage, da jeg fik grønt lys fra lægerne på hospitalet og den medicinske stab i Ajax.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Blind opfordrer: Lad Christian Eriksen være
Foto: John Thys/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der var ingen grund til, at jeg ikke kunne spille på det højeste niveau igen. Men det vigtigste er, at man skal føle sig fri i hovedet.

- Jeg følte ingen frygt. Jeg var bare utroligt glad for, at jeg kunne være en del af holdet igen. Når lægerne først fortæller dig, at du er klar til at spille igen, så føler man kun spændingen fra spillet og ikke frygten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blind fortæller, at det hårdeste ved hans forløb efter sit kollaps var spekulationerne.

- Det der irriterer mest er alle de folk, som fortæller dig, at din karriere er ovre og at man aldrig kommer til at spille igen. De ved ikke, hvor ondt det gør.

Han tilføjer desuden, at han mærker sin ICD-enhed (indopereret hjertestarter, red.), når han ligger på maven, og ellers tænker han ikke det store over den.

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0