Bubacarr Sanneh har spillet sin sidste kamp i AC Horsens. Forsvarsspilleren har pådraget sig en skade, der har gjort, at han ikke kommer i kamp mere, inden han ved årsskiftet forlader klubben til fordel for FC Midtjylland.
Midtstopperen har været en af AC Horsens' bedste, men Bo Henriksen er ikke nervøs over, at det er slut med Sanneh i det østjyske.
- Nej. Som i overhovedet ikke. I fodbold er der jo ikke nogen, der er uundværlige. Det vil der aldrig nogensinde være, siger Bo Henriksen til TV 2 Østjylland.
- Bubacarr har gjort det fint for AC Horsens og været rigtig, rigtig dygtig, men det, der har gjort ham rigtig dygtig i denne her sæson, der er hans makker ved siden af sig, Alexander Ludwig, som i min verden har været vores klart bedste mand, siger Bo Henriksen.
AC Horsens-manageren giver udtryk for, at det er Alexander Ludwig, der har været chefen i forsvaret.


AC Horsens
3F Superliga































