
Mandag aften indledte Mainz 05 deres sæson.
Det gjorde de ligesom de andre tyske hold med en kamp i DFB Pokal.
Bo Henriksen og co. havde taget turen til det østlige Tyskland for at møde Dynamo Dresden.
Hjemmeholdet, der er rykket op i 2. Bundesliga, får altid stor opbakning på hjemmebanen, men mandag mødte de overmagten.
Mainz tog nemlig en sejr på 1-0 og er dermed videre til 1/16-finalerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var Nadiem Amiri, der satte den afgørende scoring ind efter 22 minutter.
Her tog tyskeren sig af et frispark på kanten af feltet, som han smukt krøllede om muren og ind i netmaskerne via stolpen.
Bo Henriksen har åbent snakket om, at han ikke forstod, hvorfor Mainz skulle spille mandag. De har nemlig en kvalifikationskamp til Europa Conference League på torsdag.
Her skal de en tur til Norge for at møde Rosenborg. Der bliver dermed ikke meget tid til restitution og træning før den kamp.
Faktisk kaldte han det en skændsel for tysk fodbold, at det var planlagt sådan for Mainz. Det gik så langt, at Mainz klagede til flere instanser, men kampen blev altså spillet.
Bo Henriksen kan dog glæde sig over, at det blev til en sejr denne aften.

Mainz 05
Dynamo Dresden
DFB Pokal




































