Super League -Bo H. var vidne til fire rødt kort og slagsmål: Det gik fuldstændig grassat!
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-05-08 13:00:06
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo H. var vidne til fire rødt kort og slagsmål: Det gik fuldstændig grassat!

Bo Henriksen kunne søndag se sit FC Zürich-mandskab være indblandet i en vild kamp med flere røde kort, slagsmål og en Zidane-skalle, og det chokerede ham, siger Henriksen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super League - 32. runde

FT

BAS

0 - 2

ZÜR

85'
00
Kasim Adams
Rødt kort
90'
01
Roko Simic
Mål på straffe
90'
02
Ifeanyi Mathew
Mål
90'
02
Wouter Burger
Rødt kort
90'
02
Mirlind Kryeziu
Rødt kort
90'
02
Taulant Xhaka
Rødt kort

Det gik på ingen måde stille for sig, da Bo Henriksen og FC Zürich havde taget turen til St. Jakob-Park for at møde rivalerne fra FC Basel i den schweiziske liga søndag.

I en helt vild slutfase var der nemlig drama for alle pengene, da der fra det 85. minut var fire røde kort, to scoringer og et stort slagsmål på menuen.

Og det var noget af en oplevelse, fortæller Bo Henriksen til bold.dk.

- Man vil gøre alt for at vinde den fodboldkamp, da der er en klassiker i Schweiz. Det gjorde så også, at det eskalerede fem minutter før tid, hvor Basel fik et rødt kort. Der gik tingene amok, hvor vi også fik en masse gule kort.

- Lige efter fik vi så et straffespark i overtiden, hvor det så gik fuldstændig grassat det hele. 

- Selv om det er Schweiz, er der bare en anden tænding end i Danmark. Folk har nemmere ved at blive overtændte, og det må man sige, at det blev gjort her, siger Bo Henriksen til bold.dk.

Vilde scener efter Zidane-skalle

Det blev især vildt, da Taulant Xhaka valgte at gå over til Zürichs Nikola Katic og nikkede ham en skalle lige i brystkassen, og det kom virkelig bag på Bo Henriksen.

- Der blev jo lavet en Zidane på vores midtstopper, hvor han nikkede ham en skalle i brystet. Det havde jeg aldrig set før, selv om jeg har oplevet meget.

- Det var virkelig voldsomt. Der var så 20 spillere, som begyndte at skubbe til hinanden. Så kom der folk fra de forskellige staber også, så vi skulle bare få ro på.

Hvordan reagerede du på den episode?

- Man blev jo chokeret og rasende. Man tænker jo også på ens spillere, der skal jo ikke ske dem noget. Det er det allervigtigste. Fodbold er vigtigt, men der er intet vigtigere end vores helbred eller mine medarbejderes ve og vel.

Selv om der var smæk på, kunne man ikke se Bo Henriksen tage del i de vilde scener.

Han valgte nemlig at blive på sidelinjen, og det var der en god grund til.

- Jeg var heldigvis ikke en del af det i går med gule og røde kort, men det var måske også fordi, at vi ikke fik nogle domme imod os, men nok fik flere med os.

- Der stod vi derude og råbte lidt af hinanden. Jeg synes faktisk, at jeg opførte mig eksemplarisk i forhold til det, som man normalt kan forvente fra mig. 

- Det er imponerende, at man er blevet klogere, siger Bo Henriksen med et grin.

FC Zürich vandt opgøret med 2-0, og derfor har Bo Henriksen og co. taget endnu et skridt mod overlevelse i rækken.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super League - 32. runde

FT

BAS

0 - 2

ZÜR

85'
00
Kasim Adams
Rødt kort
90'
01
Roko Simic
Mål på straffe
90'
02
Ifeanyi Mathew
Mål
90'
02
Wouter Burger
Rødt kort
90'
02
Mirlind Kryeziu
Rødt kort
90'
02
Taulant Xhaka
Rødt kort
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce