Hvedebrødsdagene er forbi for Bo Henriksen, som ellers formåede at tage Mainz og den tyske Bundesliga med storm.
I denne sæson er det således blot blevet til fem point efter de første ti spillerunder.
Det får dog ikke den danske cheftræner til at ryste på hånden, selvom han også erkender, at fem point er for dårligt på dette stadie af sæsonen.
- Vi er simpelthen ikke gode nok lige nu. Selvfølgelig er situationen svær. Fem point efter ti kampe er alt for lidt. Det er en katastrofe.
- Det er en svær situation for alle. Vi skal vende det. Det har jeg altid gjort, og af den erfaring ved jeg: Når man er nederst i fodbold, skal man bevare positiviteten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Panik er den forkerte vej. Vi skal bare hente point, og det skal vi gøre hurtigt, siger Bo Henriksen ifølge Bild.
Mainz tabte søndag aften med 0-1 til Eintracht Frankfurt.
Efter landskampspausen tager Bo Henriksen og co. imod Hoffenheim, som har vundet fire kampe på stribe i den tyske Bundesliga.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Mainz 05
Bundesliga





































