



Bo Henriksen og Zürich har fået en glimrende start på den nye sæson, hvor man inden søndagens opgør mod Basel indtog førstepladsen i den schweiziske Super League.
Man fik da også en glimrende start på søndagens opgør, og da dommeren fløjtede til pause, var man foran 1-0 på et selvmål af Basels Adrian Barisic.
De flotte takter fortsatte ind i anden halvleg, og allerede efter tre minutter fordoblede man føringen, da congolesiske Jonathan Okita sendte kuglen i kassen.
Det lignede dermed en sikker sejr til Bo Henriksen og co., men efter 74 minutter kom Basel-mandskabet på omgangshøjde, da Ranto Veiga kom på tavlen.
Herefter begyndte hjemmeholdet at presse Zürich-mandskabet i bund, og dybt inde i dommerens tillægstid kom det udlignende mål, da Gabriel Sigua gjorde det onde ved Bo Henriksen og co.
Det endte dermed 2-2 mellem Basel og Zürich.


Basel
FC Zürich
Super League






















