

Da Bo Henriksen i efteråret blev ansat i FC Zürich, lå holdet sidst i tabellen, men siden har man fundet melodien med danskeren ved roret.
Otte ligakampe i træk uden nederlag var det blevet til, men lørdag stoppede stimen, da Lugano slog Zürich med 2-0.
Det satte Bo Henriksen følgende ord på efter kampen.
- Vi er nødt til at være positive og tro på hinanden. Vi skal tro på, at disse otte kampe ikke var held eller noget.
- Det var, fordi vi var gode, arbejdede sammen som hold og vidste præcis, hvad planen var.
- Vi skal bare tilbage til det. Jeg er optimistisk og tror på vores hold, siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
FC Zürich er hoppet op som nummer otte i den schweiziske Super League.


FC Zürich
Super League

























