2026-03-18 13:40:26

Bodø-exit ærgrer Tullberg: Vi er det bedste unge hold

Mike Tullberg vil ikke udråbe et specifikt hold som Skandinaviens bedste, men cheftræneren kalder FC Midtjylland for det bedste unge hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden ottendedelsfinale

FT

FCM

1 - 5

NOT

FC Midtjylland kan torsdag spille sig i en Europa League-kvartfinale.

Mike Tullbergs tropper møder Nottingham Forest på hjemmebane, og udebaneopgøret endte med en sejr til ulvene på 1-0.

Efter Bodø/Glimts exit i Champions League kan FCM derfor være eneste hold i skandinavisk fodbold, der går videre til en kvartfinale i Europa.

På pressemødet forud for torsdagens kamp mod Forest var det dog ikke noget, der fyldte særlig meget for Tullberg.

- Der er ingen tvivl om, at jeg synes, det er ærgerligt, at Bodø røg ud. Det er godt for skandinavisk fodbold at få sat os på landkortet, når skandinaviske hold gør det godt.

- Jeg havde troet, at de kunne klare det efter 3-0 på kunstgræsset, men det var en svær kamp for dem. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Bodø-exit ærgrer Tullberg: Vi er det bedste unge hold
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg har ikke så meget fokus på andre hold, men generet er jeg glad for det, når skandinaviske hold præsterer.

- Men det handler om os selv, og det handler ikke om, om vi overhaler FCK på en liste, eller om vi er det sidste skandinaviske hold, der er tilbage.

- Vi vil gerne så langt som muligt i turneringen, og det kræver en toppræstation mod Forest. Vi vil forsøge at vinde kampen, selv om vi er foran 1-0, og så må vi se, hvordan kampen udvikler sig, siger Tullberg.

Bedste unge hold
Senere på pressemødet fortalte FCM-træneren, at han ser sit hold som det bedste unge hold i Skandinavien.

- Med al respekt for det, som Bodø har lavet i Champions League, er vi det bedste unge hold i Skandinavien, siger jeg meget politisk nu.

- Vi har valgt at gøre tingene på vores måde. Så hvis man tager Bodøs gennemsnitsalder, ligger den tre-fire-fem år højere end vores. Det er et meget rutineret hold.

- FCM spillede med det fjerdeyngste hold i ligaspillet, hvis man kigger på spillere på 21 år eller yngre. Vi har valgt at spille meget ungt, og det har fordele og ulemper.

- Så jeg vil gerne gå så langt at sige, at vi har det bedste unge hold i Skandinavien. Hvis jeg på et tidspunkt skal sige, at vi har det bedste hold, skal vi ud at levere lidt flere resultater, men vi har et af de bedste hold, siger Tullberg.

Cheftræneren havde ikke lyst til at udpege, hvilket hold der er det bedste skandinaviske.

- Det kommer an på, om det er over en sæson eller flere år. Selv om jeg ikke er meget for at rose FCK, har de gjort det fremragende.

- Nu har Bodø flyttet sig helt vildt på få år, og Rosenborg har også gjort det godt tidligere.

- Det er lidt frem og tilbage, men det er utrolig flot, hvad Bodø har lavet de seneste år, siger Tullberg.

FCM's kamp mod Forest spilles 18:45 på MCH Arena torsdag.

Podcast Cover

FCK skuffede på Deadline Day

Hattrick | Afsnit 12

Vi har optaget et afsnit af Hattrick midt om natten for at runde, at det danske transfervindue er lukket! Vi snakker om de største historier fra Deadline Day.

Læs mere
-13:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - anden ottendedelsfinale

FT

FCM

1 - 5

NOT

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce