Lyngbys 20-årige angriber er onsdag blevet sat i forbindelse med et skifte til den norske mesterklub Bodø/Glimt, og B.T. skrev blandt andet, at hans repræsentanter var i Norge for at forhandle om de personlige detaljer, efter Bodø/Glimt havde budt 7,5 millioner kroner.
Men nu bekræfter Bodø/Glimt, at handlen er faldet til jorden.
Det siger Bodø/Glimt-lederen Håvard Sakariassen til VG, som skriver, at Warming har trukket sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kan bekræfte, at Warming ikke bliver Glimt-spiller i denne omgang, siger Bodø/Glimt-lederen.
VG skriver, at Bodø/Glimt har arbejdet på at hente Warming i flere måneder, men det lykkes altså ikke nu.
Bodø/Glimt bekræfter til gengæld, at man henter den 18-årige tjekke Tomas Rataj i stedet.