Her i januar har der været godt med interesse for Bodø/Glimts Kasper Junker, men et skifte ser ud til at gå i vasken for angriberen, da de norske mestre ikke har kunnet blive enig med potentielle bejlere.
Det fik Junkers agent Christian Bysted til at rette en kritik af Bodø/Glimt for at kræve en for høj pris for Junker.
Nu forklarer Bodø/Glimts daglige leder Frode Thomassen lidt om, hvorfor de har afvist flere bud, som ifølge klubben aldrig blev sendt til dem som det første.
- I løbet af de sidste uger har vi været i flere forskellige lande med mange forskellige klubber, siger Thomassen til VG.
- I nogle tilfælde har det været aftaler med indhold og en struktur, som klubben ikke kan acceptere.
- I de fleste tilfælde blev buddene sendt fra agenten selv, andre gange var det end ikke bud, men bare noget løst fra agenten eller andre agenter, og når vi så er startet forhandlingerne omkring det bud, som er fremlagt, får vi at vide, at vi er urimelige.
- De såkaldte bud har stået lige så hurtigt i avisen, som vi har modtaget dem, og vores oplevelse er, at vi aldrig er kommet i en position, hvor vi kan forhandle, men får dikteret løsninger, som vi bare skal løbe ind i og acceptere med store smil.
- Det er nu engang sådan, at det er klubberne, som skal blive enige, inden der kan forhandles personlige forhold, men ikke i et eneste af de aktuelle sager er det startet med kontakt mellem klubberne.
- Hver sag har sin egen lille tvist, og der er for eksempel forskel på en lejeaftale med en senere købsaftale end en regulær overgang med køb.
- På samme måde er der forskel på, om pengene kommer med det samme eller i afdrag over flere år. Det er de samlede vurderinger af disse forhold, som blandt andet afgør, om det er en god eller dårlig aftale for klubben.
- Vi er en klub, som står sammen, og hvor vi altid er flere, som afgør tingene i sager som disse.
- Vi, der arbejder i en klub, har et særligt ansvar for at forvalte værdierne på en forsvarlig og god måde og dermed også vurdere risikobilledet i forhold til økonomien, samt at vi sikrer at optræde på en etisk forsvarslig måde.
- Desuden tror jeg også, at de fleste vil bemærke, at loyaliteten over for egen klub, og de aftaler, som er gældende, er nærmest direkte fraværende i dette tilfælde.
- I disse dage er der mange, som arbejder meget og godt, også agenter, men det er mærkeligt at høre, når de opfatter dem selv som ofre, skriver Bodø/Glimts daglige leder Frode Thomassen til VG.
Der har været interesse for Junker fra klubber i lande som Tyskland, England, Tyrkiet, Italien og Frankrig


Bodø/Glimt
Norge Eliteserien

































