2022-08-04 10:46:37

Boilesen om Corner-duel: Vil ikke spises som franskmænd

Nicolai Boilesen er klar over, at Andreas Cornelius skal håndteres i andre facetter end på fysikken, hvis FCK-stopperen skal have en chance i Trabzonspor-opgørene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 1. runde

FT

IST

0 - 2

TRA

- Jeg havde lige spist tre franskmænd.

Andreas Cornelius var garant for en kæk kommentar efter sin flotte præstation i Nations League-sejren over Frankrig tilbage i juni.

Den danske landsholdsangriber viste nok en gang, at han er brølstærk og kan matche selv de bedste forsvarsspillere i verden.

Senere i august skal han møde sin gamle klub FC København i Champions League-kvalifikationens playoff-runde.

Her kommer Nicolai Boilesen med al sandsynlighed til at stå over for vennen og landsholdskollegaen Cornelius, og FCK-stopperen er helt klar over, hvad han særligt skal undgå i den duel.

Det fortalte han efter onsdagens FCK-træning, hvor bold.dk var til stede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Boilesen om Corner-duel: Vil ikke spises som franskmænd
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Hvis man render rundt og prøver at bokse med Corner, så taber man generelt den kamp. Det ville være dumt. Jeg har aldrig mødt en mand, der er så stor og stærk i min karriere.

Du vil ikke ende som de tre franskmænd?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nej, præcis. Og de var altså også halvstore, ikke? Når man møder ham, er det nogle andre ting, der skal til, sagde han og fortsatte.

- Det handler om positionering, at læse spillet og så videre. Selvfølgelig skal man gå ind i duellerne, når de er der, men hvis man regner med, at man skal overmatche ham fysisk, så kommer man til kort rigtig mange gange, fastslog Boilesen.

Forsvarsspilleren fortalte desuden, hvad han tænkte, da han så, at FCK trak Trabzonspor i lodtrækningen til playoff-runden. Det kan du læse mere om her.

Første kamp mellem FCK og Trabzonspor spilles i Parken den 16. august. 

Returopgøret i Tyrkiet spilles onsdag den 24 august.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 1. runde

FT

IST

0 - 2

TRA

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0