2024-01-29 09:00:00

Bold+ brages i gang 2. februar

Fredag den 2. februar bliver historisk på bold.dk, da vi her åbner for Bold+, hvor vi tilbyder store journalistiske projekter og livestreaming af danskerbrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SIF

2 - 2

VFF

Kære bold.dk-bruger

Fredag den 2. februar bliver en stor dag for bold.dk. Denne dag tænder vi for vores helt nye produkt. Det bliver en tilføjelse til alt det, du er vant til og stadig kommer til at få masser af på bold.dk. Vi kalder det Bold+. 

Bold+ bliver et betalingsprodukt til 49 kr. om måneden, hvor vi tilbyder dybere indsigt i dansk fodbold, store interviews, spændende features og ikke mindst streaming af fodboldkampe, du ikke kan se andre steder. 

Vi starter med at vise FC Midtjyllands og Silkeborgs kampe fra Atlantic Cup allerede den 2. februar, inden vi tænder op for et udvalg af de største kampe fra den belgiske Pro League. Du vil altså kunne se Kasper Dolberg, Thomas Delaney, Andreas Skov Olsen og alle de andre danske stjerner fra belgisk fodbold med Bold+ weekend efter weekend. 

Bold+ tilbyder også dybdegående journalistik med kant. Første store pakke er den gennemarbejdede oversigt over Superligaens lønkonger - de 50 bedst betalte spillere i den danske liga. Derefter følger dragende historier fra udlandet - blandt andet om Quincy Promes, den tidligere landsholdsspiller fra Holland, som ikke kan vende hjem fra Rusland på grund af en truende fængselsdom. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Bold+ brages i gang 2. februar
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Det nuværende bold.dk fortsætter som nu med at levere et hav af gratis nyheder til jer, der ikke ønsker Bold+. Vores feed er fantastisk til hurtige nyheder og overblik. Det har I honoreret ved at gøre os til Danmarks femtestørste digitale medie. 

Vi vil kun gøre den del endnu bedre. Og jeg håber, at I allerede har lagt mærke til, vi har skruet endnu mere op for vores egenproducerede nyheder til gratis-flowet. 

Vores ambition er også fortsat at være til stede til samtlige Superliga-kampe.

Det nye Bold+ giver os langt bedre forudsætninger for - og en platform til - at lave mere dybdegående journalistik, større interviews og vise eksklusive fodboldrettigheder. 

På den måde kan vi forhåbentlig tage jer endnu tættere på Superligaen og de danske stjerner i udlandet.

Nyt logo og fodboldavisen Bold
Fremover kan vi også tilbyde vores nye fodboldavis Bold, der fra 2. februar udkommer hver eneste fredag som et tillæg til Ekstra Bladets papiravis. 

Også her vil fokus være på at lave grundig journalistik om Superligaen og de største ligaer og stjerner i international fodbold. Med store interviews, fede features og ambitiøse portrætter. Alle historier fra fodboldavisen Bold kan selvfølgelig også læses i Bold+.

Det nye Bold kommer også i en ny indpakning. Vi har fået lavet nyt logo og et opdateret design på vores site, som går i luften 2. februar. 

Vi ved godt, at sådan noget kræver tilvænning. Nogle vil forhåbentlig elske det fra start. Andre vil ikke kunne lide det. Men forhåbentlig vil alle komme til at holde af det med tiden. 

Og til de af jer, der bruger vores app, er det meget vigtigt, at I fredag opdaterer den, så I ikke oplever problemer med brugeroplevelsen.

Jeg håber, I vil tage godt imod alt det nye. Vi gør det, fordi vi gerne vil lave endnu mere fedt indhold. Skulle I have spørgsmål til mig, kan I stille det i forum herunder, og så skal jeg forsøge at svare det bedste, jeg kan. 

Vh Michel Wikkelsø Davidsen

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SIF

2 - 2

VFF

Annonce

74 kommentarer

Se kommentarer
Annonce