Det er ikke hver dag, at Superligaen får en spiller ind ad døren, som har spillet 123 Premier League-kampe for Brighton og Arsenal. Som har spillet i La Liga og oven i købet også har 73 landskampe på cv’et.
Men det bliver med al sandsynlighed tilfældet, når FC København ifølge bold.dk’s oplysninger inden længe præsenterer australske Mathew Ryan som ny keeper i klubben.
Den 30-årige målmand rejser i dag til den danske hovedstad for at færdiggøre sine personlige vilkår og gennemgå et lægetjek.
I sin nuværende klub, Real Sociedad, er udsigten til spilletid begrænset, da han står efter Alex Remiro i køen til pladsen mellem stængerne. Sådan var det i sidste sæson, og sådan tyder alt på, at det også bliver i den kommende.
Det har åbnet muligheden for Ryan til at søge spilletid andetsteds, og med Kamil Grabara på skadeslisten er det ‘kun’ Kalle Johnsson, Mathew Ryan skal overhale i FC København.
Artiklen fortsætter efter billedet

Målmanden med de 73 landskampe stod blandt andet alle tre kampe for Australien under VM i Rusland i 2018, hvor han måtte hente bolden ud af nettet enkelt gang i det uafgjorte opgør mod Danmark - målet blev scoret af Christian Eriksen.
Mathew Ryan stod til at have kontrakt med Sociedad et år mere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
Real Sociedad
3F Superliga
La Liga





































