1. Division -bold.dk-ejere køber kenyansk klub
2011-05-24 10:36:56
Foto:

bold.dk-ejere køber kenyansk klub

Ejerkredsen bag bold.dk har købt den kenyanske Premier League-klub Nairobi City Stars. Det er en drengedrøm, siger lederen af projektet, Pierre Vendelboe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den kenyanske Premier League-klub Nairobi City Stars har det svært i øjeblikket. Klubben er sidst i den bedste kenyanske række, og spillerne har indtil videre haft svært ved at vriste lønnen ud af ejerne, der ikke har kunnet få City Stars til at løbe rundt.

Derfor har de kristine missionærer, som hidtil har ejet klubben, valgt at sælge, og køberne er ejerkredsen bag Danmarks største fodboldhjemmeside, bold.dk.

- Det er en drengedrøm at får lov til at eje en fodboldklub, men det betyder ikke, at vi ikke ser på det her som en forretning, der skal give overskud, siger Pierre Vendelboe, der har ledt forhandlingerne i Kenya, til bold.dk.

- Vi gik for nyligt ind i en fodboldhjemmeside i Kenya, og vi forventer at investere i yderligere 10-15 Internet- og mobil-startups via vores investering fond i løbet af det næste år. Købet af klubben giver os en stærk profil i Kenya, som vi vil udnytte til at skabe gode lokale kontakter, supplerer Kresten Buch.

I forbindelse med købet, skal Nairobi City Stars gennem en forvandling. Klubben flyttes til provinsbyen Nakuru, og skifter samtidig navn til Nakuru AllStars - navnet på klubben, der vandt det første kenyanske mesterskab nogensinde, tilbage i 1963.

- Vi overtager klubben i samarbejde med kenyaneren Robert Muthomi, der har et fodboldakademi i Nakuru. En af grundene til vi flytter holdet er netop akademiet, som vi vil bruge til at samle de største fodboldtalenter i oplandet, siger Pierre Vendelboe.

Pierre Vendelboe blogger løbende på bold.dk om projektet i Kenya.

Annonce

40 kommentarer

Se kommentarer
Annonce