Der er massiv interesse for Mads Hermansen fra England.
Forbindelsen til Championship-klubben Burnley blev tydelig i søndags, idet klubbens cheftræner Vincent Kompany blev spottet på Brøndby Stadion til 3F Superliga-opgøret mellem Brøndby og Viborg FF.
Efter kampen udtalte Hermansen, at han ikke kender noget til interessen fra Burnley, men den 22-årige målmand svarede til gengæld meget klart på spørgsmålet omkring, om han skal sælges til sommer.
- Ja, det er det, vi har af planer, lød det fra Hermansen.
bold.dk kan nu fortælle, at Burnley tilslutter sig en Premier League-trio af særdeles interesserede klubber - nemlig Fulham, Everton og Bournemouth.
De fire engelske klubber er de varmeste bejlere fra England, og interessen fra specielt Bournemouth har været vedvarende i lang tid.
I sommer beskrev bold.dk første gang, hvordan oprykkerne havde indstillet sigtekornet på keeperen, der har kontraktudløb med Brøndby i sommeren 2025.
Siden har keeperen fået endnu mere erfaring og var blandt andet udtaget til Kasper Hjulmands første 2023-trup, som spillede mod Finland og Kasakhstan for nylig.
Puslespillet om Mads Hermansens fremtid forventes først at blive lagt, når sæsonen lukker ned i de forskellige ligaer, og klubber som Everton og Bournemouth har fået vished om, hvilken liga de spiller i efter sommerferien.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Everton
Fulham
Burnley
Bournemouth
3F Superliga
Premier League



































