- Ville du tro, at Niki var blevet professionel fodboldspiller, hvis ikke I i jeres familie havde truffet en beslutning om at være der hele tiden og guide, hjælpe og bringe?
- Nej, det tror jeg ikke, lyder det fra Niki Zimlings far, Jan Zimling.
I bold.dk-podcasten PRES PÅ inviterer vært Miki Mistrati fodboldforældre i studiet til en snak om at stå på sidelinjen under både op- og nedture.
I denne uge er det den tidligere landsholdsstjerne Niki Zimlings far, Jan Zimling, der er gæst.
Miki Mistrati tager snakken med Jan Zimling med udgangspunkt i sin egen påstand, som lyder: ‘Man kan ikke blive professionel uden at have mindst én forælder, der skubber sit barn til grænsen - og nogle gange over grænsen’.
Dén påstand køber Jan Zimling ind på.
- Det kan godt være, at man kan komme noget af vejen uden forældrenes hjælp, men du kan ikke gå hele vejen.
- Det er vigtigt, at du får den rigtige kost. At du spiser og sover på de rigtige tider - og at der bliver lavet noget sundt mad, for ellers kan du ikke præstere, lyder det fra Jan Zimling i PRES PÅ.
I podcasten PRES PÅ fortæller Jan Zimling også, hvordan Niki Zimlings karriere altid har været førsteprioritet.
Se Jan Zimling fortælle om episoden i videoen over artikel og lyt til podcasten PRES PÅ her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

































