2025-10-09 11:00:00

Bolds bud: Højlund stormer ind – Mæhle får ny rolle

Brian Riemer er tvunget til ændringer i forhold til 3-0-sejren over Grækenland. Christian Eriksen og Gustav Isaksen byder sig til.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ungarn
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

HVI

0 - 6

DAN

En kamp, der skal vindes!

Så klart og tydeligt kan torsdagens opgave beskrives mod Belarus, hvis Danmark skal kvalificere sig direkte til VM-slutrunden som gruppevinder.

Et opgør mod nummer 100 på verdensranglisten, der spilles i Ungarn, fordi Belarus har fået frataget hjemmebanen, eftersom nationen støtter Rusland i krigen mod Ukraine.

De seneste to gange, Danmark har mødt et hold, der ligger lavere end nummer 100 på FIFA-ranglisten, har det langtfra været overbevisende.

Danmark tabte i foråret 2023 med 2-3 til Kasakhstan, der er nummer 118 på FIFA-ranglisten.

For to år siden vandt Danmark med hiv og sving 2-1 over San Marino, der er nummer 210 på ranglisten.

Brian Riemer er tvunget til at lave mindst én ændring, fordi Rasmus Nissen Kristensen har meldt fra med en skade.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Bolds bud: Højlund stormer ind – Mæhle får ny rolle
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter at være bænket i de to seneste landskampe stormer formstærke Rasmus Højlund ind i startopstillingen på det danske landshold efter fire scoringer i de seneste seks kampe for Napoli.

Fire centrale spørgsmål melder sig før mødet med Belarus.

Hvem skal spille højre back i fraværet af Rasmus NK?
I fraværet af Rasmus Nissen Kristensen er der tre kandidater til pladsen i højre forsvarsside. Joakim Mæhle, Mads Roerslev og Anton Gaaei.

Vi tror, at landstræneren vælger rutinen. Han flytter Joakim Mæhle over i højre side. Han har spillet positionen mange gange, så det er slet ikke et problem at falde ind i rollen til højre.

Det åbner for en sjælden start i venstre side for Patrick Dorgu. I en kamp, hvor Danmark vil have bolden mest og ikke skal bruge meget tid på at forsvare sig, kan han godt satse på Dorgu, der skal bruge flest kræfter i offensiven, hvor han også er bedst.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Kan landstræneren få plads til Christian Eriksen fra start?
I september var han ikke med. Nu er han tilbage efter skiftet til Wolfsburg. Han har endnu ikke spillet fra start på klubholdet, men fysikken er fin for kreatøren, der i 15 år kun har siddet på bænken i to betydende landskampe for Danmark.

Vi tror, han får plads på bekostning af Victor Froholdt, der kan få en stor rolle søndag mod Grækenland.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Landstræneren har sagt, Jonas Wind passer godt til Belarus-kampen, men hvor skal han spille?
Jonas Wind skal nok få en rolle på et tidspunkt i kampen. I første omgang må han indstille sig på at starte på bænken.

Formkurven er ikke optimal for Wolfsburg-spilleren, der ikke er i kampform til 90 minutter.

Men han er måske det bedste offensive kort med hovedet, ligesom han er stærk i kombinationsspillet på små områder og med ryggen til målet. 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Er Gustav Isaksen klar til at spille fra start?
34 minutters fodbold har han fået i sæsonen for Lazio. Det er langtfra optimalt, men Gustav Isaksen er en nøglespiller og en af de ’dåseåbnere’, som Brian Riemer har brug for i en kamp, hvor modstanderen står lavt og kun vil forsvare sig.

Gustav Isaksen skal ikke spille 90 minutter, men det giver mest mening at spille ham fra start på højrekanten. Siden kan han komme ud på bænken efter pausen, så han også er frisk til søndagens opgave mod Grækenland.

Bolds bud
Kasper Schmeichel – Joakim Mæhle, Joachim Andersen, Andreas Christensen, Patrick Dorgu – Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Christian Eriksen – Gustav Isaksen, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard.

Det vil sige fire udskiftninger i forhold til det hold, der startede opgøret mod Grækenland i september.

Patrick Dorgu, Christian Eriksen, Gustav Isaksen og Rasmus Højlund er nye på holdet.

Danmarks kamp mod Belarus spilles torsdag kl. 20.45 i Zalaegerszeg, der ligger 220 kilometer fra den ungarske hovedstad Budapest.

       

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale

Hattrick | Afsnit 143

Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.

Læs mere
-7:08

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

HVI

0 - 6

DAN

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce