2021-06-16 14:35:34

Bombe: Hiljemark stopper - bliver assistent

Oscar Hiljemark må indstille karrieren, og han fortsætter i stedet som assistenttræner i AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB-midtbanespilleren Oscar Hiljemark har længe døjet med en skade, og den tvinger nu den svenske midtbanespiller til at indstille karrieren.

28-årige Hiljemark fortsætter dog i AaB, hvor han overgår til en rolle som assistenttræner på en aftale til 2024.

Det oplyser AaB i en pressemeddelelse onsdag, hvor klubben skriver, at svenskeren pådrog sig skaden i en kamp den 22. november, hvilket var Hiljemarks blot sjette.

- I Oscars første kampe for AaB så vi med det samme, at han var præcis den forstærkning og dirigent på midtbanen, som vi havde ledt efter, og selv i foråret, hvor Oscar har leveret kortvarige indhop, har vi set en spiller, der har kunnet forandre kampene for os med sit udtryk, sin mentalitet og sin fodboldforståelse.

- At han nu må stoppe den aktive karriere er naturligvis et hårdt slag for både Oscar og os som klub, for både han og vi havde selvfølgelig en forventning om at have stor glæde af hinanden som minimum indtil sommeren 2023, og så sent som i november blev han jo også noteret for sin 28. A-landskamp for Sverige, siger AaB-sportschef Inge Andre Olsen og tilføjer i en pressemeddelelse:

- Oscar har kæmpet med smerterne hele foråret, men i noget tid har begge parter haft en fornemmelse af, hvor det bar hen, og derfor har vi med Oscars kompetencer in mente søgt at beholde ham i klubben og er glade for, at han har sagt ja til at indgå i trænerstaben med særlig fokus på de unge spillere.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bombe: Hiljemark stopper - bliver assistent
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Hiljemark kom til AaB efter en sæson i Dynamo Moskva, og han har tidligere repræsenteret klubber som PSV, Genoa, Palermo og Panathinaikos.

Hiljemark nåede 11 kampe i AaB-trøjen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce