Alexander Zorniger er ny cheftræner i OB.
Det meddeler Superliga-oprykkerne lørdag.
Zorniger tager over for Søren Krogh, som fynboerne har valgt at afskedige for at tage et gearskifte i forbindelse med oprykningen til 3F Superligaen.
Troels Bech, der kender Zorniger fra deres fælles tid i Brøndby, og som nu er sportsdirektør i OB, mener, at den tyske træner er det perfekte match for striberne.
- Med oprykningen til Superligaen står OB over for en stor udfordring og markant stærkere modstandere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor har vi brug for et gearskifte, og vi kigger på forstærkninger på alle positioner – også cheftrænerposten – og her er det vores vurdering, at Alexander Zorniger og OB er et fantastisk match, som kan fortsætte vores udvikling og på den korte bane sikre, at OB også er et superligahold, når den kommende sæson slutter næste sommer.
- Derfor er jeg rigtig glad for, at Zorniger har lyst til at blive cheftræner i OB, for han er en trænerkapacitet, som er kendt for et meget klart og tydeligt spillemæssigt udtryk, som er helt i tråd med den identitet, vi ønsker at skabe i OB.
- Desuden har han en masse erfaring og kender Superligaen, siger Troels Bech.
48-årige Søren Krogh har stået i spidsen for OB siden november 2023.
Nu tager Zorniger så over og vender således tilbage til dansk fodbold for første gang, siden han stoppede som cheftræner i Brøndby i februar 2019.
Siden da har den 57-årige tysker været forbi Apollon Limassol og Greuther Fürth.
Selv om han i februar blev spottet til en OB-kamp, kommer ansættelsen som noget af en bombe i dansk fodbold.
OB har udstyret Zorniger med en treårig aftale.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga
































