Jakob Bonde, der endelig fik comeback i OB efter halvandet års skadespause, er nu fortid i klubben.
AC Horsens har hentet den 32-årige midtbanespiller i Odense.
Sportsdirektør Troels Bech mener, at Jakob Bonde har været en vigtig del af OB, selvom en skade satte ham ud af spillet.
- Jakob var fra sin første dag i Ådalen en vigtig spiller for os, og han bidrog kraftigt til oprykningen. Tænk bare på den store forskel i pointsnittet før og efter Jakobs korsbåndsskade.
Troels Bech er imponeret over den karakter, som Jakob Bonde har vist ved at komme tilbage fra sin skade i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De 16 måneder med genoptræning viste igen hans uovertrufne karakter, hvor han ikke bare kæmpede sig tilbage trods flere tilbageslag, men også stabiliserede vores omklædningsrum i en tid med voldsomme forandringer, siger Troels Bech til OB's hjemmeside.
Jakob Bonde har haft en god tid i Odense Boldklub, selvom det ikke helt blev som håbet for midtbanespilleren.
- Selvom der har været svære perioder, så har jeg nydt min tid i klubben. Tak til alle fansene, som har støttet mig gennem den hårde skadesperiode. Det vil jeg aldrig glemme, siger Jakob Bonde til OB's hjemmeside.
Bonde har fået en toårig kontrakt i Horsens.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga



























