FC København og Bordeaux runder torsdag aften Europa League-gruppespillet af med et indbyrdes opgør i København, og gæsterne kommer med respekt for værterne.
Det fastslår keeper Benoit Costil.
- Ganske vist er vi ikke selv herre over situationen, men sejren i Prag gav håbet tilbage. Vi kommer for at vinde, men jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at angribe hele kampen og spille dumdristigt. Vi må tænke og os godt om og spille klogt, siger Costil ifølge fck.dk.
Cheftræner Eric Bedouet håber på et bedre udfald end i det omvende opgør, hvor FCK vandt 2-1 efter et meget sent Robert Skov-mål.
- Det er et meget stærkt hold, men det gælder alle holdene i denne svære gruppe. De tre hold er forskellige rent taktisk, men spændende at spille mod, siger Bedouet ifælge fck.dk og fortsætter:
- I den første kamp mod FCK lavede vi nogle begynderfejl, men det hører med, når man har mange unge spillere på holdet. Men de udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt, for når man spiller på dette niveau, handler det meget om erfaring.
Bordeaux har både Andreas Cornelius og Lukas Lerager som mulige deltagere i opgøret.


Bordeaux
Europa League





























