Den italienske målmand Michele Di Gregorio nærmer sig et skifte til det engelske.
Ifølge BBC er den 29-årige målmand tæt på at kunne kalde sig Bournemouth-spiller, da Juventus og Bournemouth er blevet enige om de økonomiske vilkår. Den 29-årige målmand er allerede landet i det engelske, hvor der venter ham et lægetjek.
The Cherries henter italieneren på en låneaftale, hvor de dækker hele lønpakken, beretter BBC. Bournemouth har fået en købsoption med i aftalen, og hvis de ønsker at indfri den, skal klubben betale omkring 120 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Di Gregorio startede sin seniorkarriere i Renate. Herefter har han optrådt for et væld af italienske klubber, herunder Inter og Monza, før turen til sidst endte i Torino hos Juventus.
Det er derfor første gang, at målmanden tørner ud for en klub uden for den italienske grænse.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Bournemouth
Juventus
Premier League




























