2022-09-22 10:05:01

Braithwaite efter Espanyol-skifte: Kom til at køre til Barca

Martin Braithwaite fortæller, at han skal være opmærksom på sine kørerutiner, da Barcelonas træningsanlæg ligger i samme retning som Espanyols stadion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 5. runde

FT

KRO

2 - 1

DAN

Martin Braithwaites skifte fra Barcelona til Espanyol er indtil videre forløbet temmelig smertefrit.

Landsholdsangriberen har ikke oplevet nogen voldsom reaktion fra Barcelona-fansene, selv om han er skiftet til lokalrivalerne, men til gengæld er han kommet til at køre forkert på vej til hans nye hjemmebane, RCDE Stadium.

Det fortalte han til bold.dk og den øvrige presse før en landsholdstræning i Helsingør. 

- Der har overhovedet ikke været noget i forhold til fansene, men det er selvfølgelig lidt sjovt, når man stadig bor i samme by og pludselig skal køre et andet sted hen, siger han og fortsætter.

- Man har nogle rutiner i sin kørsel, og der skal man passe lidt på, fordi vores stadion ligger samme vej, som træningsanlægget jeg har været vant til at køre til hver dag, siger han. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Braithwaite efter Espanyol-skifte: Kom til at køre til Barca
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite nikker efterfølgende og griner, da han bliver spurgt til, om han er kommet til at køre forkert. 

- Lige præcis, ja. Jeg er nødt til at være lidt opmærksom, når jeg kører, siger angriberen med et smil på læben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Espanyols stadion ligger ti minutters kørsel fra Barcelonas træningsanlæg, og det er altså her, at 31-årige Braithwaite er kommet til at køre den rute, han siden skiftet til Barca i februar 2020 har været vant til. 

Martin Braithwaite skiftede til Espanyol på transfervinduets lukkedag. 

Siden da har landsholdsspilleren spillet tre kampe for La Liga-klubben, hvori det er blevet til to mål.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 5. runde

FT

KRO

2 - 1

DAN

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0