











Eventyret i Copa Libertadores for Martin Braithwaite fik en ende natten til onsdag.
Sammen med sin nye brasilianske klub Gremio skulle han forsvare en 2-1-føring fra første opgør i ottendedelsfinalerne mod landsmændene fra Fluminense, da det gjaldt returopgøret på udebane.
Det gik dog langt fra efter planen for den danske angriber og holdkammeraterne, som efter en halv time havde smidt føringen over styr og var bagud 0-2.
I anden halvleg gjorde Gustavo Nunes det dog til 1-2, og dermed var alt helt lige med samlet 3-3.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed gik de to hold direkte i straffesparkskonkurrence, som dog var uden deltagelse af Braithwaite, der blev skiftet ud med syv minutter igen.
Her viste Fluminense sig stærkest, da de scorede på fire spark, mens det blot lykkedes Gremio at nette to gange.
Dermed blev ottendedelsfinalerne altså endestationen i Copa Libertadores for Braithwaite og Gremio.

Gremio
Fluminense
Copa Libertadores


























