2. division -Brasiliansk klub jubler: Forhold i EfB er gode
2022-09-29 13:16:58
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Brasiliansk klub jubler: Forhold i EfB er gode

Brasilianske Serrano glæder sig over, at den har valgt at lave et samarbejde med Esbjerg. Direktøren i Serrano mener, at der er gode forhold i EfB. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 9. runde

FT

FCR

0 - 1

EFB

Esbjerg fB og brasilianske Serrano FC skal fremover både dele viden og ungdomsspillere mellem sig, da de har valgt at indgå et strategisk samarbejde. 

Flere af Serranos spillere har tidligere været på træningslejr i den danske klub, og derfor har Serrano et indgående kendskab til 2. divisionsklubben. 

Klebér Leite, der er direktør i Serrano, siger til Esbjergs hjemmeside, at Esbjerg er en klub med gode forhold, og det er meget vigtigt. 

– Vi er rigtig glade og stolte over samarbejdet, som vi ser meget store perspektiver i. Målet er, at det skal blive et langvarigt samarbejde, og vi tror på, at EfB er en rigtig god partner for os.

– Jeg besøgte Esbjerg tilbage i maj, og fik et grundigt indblik i klubben og byen, og jeg kunne virkelig lide, hvad jeg så. EfB er en organiseret klub med gode og dygtige folk, der er imødekommende og gerne vil hjælpe, og det betyder meget for os, at forholdene er gode, for vi har med unge spillere at gøre, der kun kan præstere, hvis der er styr på forholdene både på og uden for banen.

– Det er to ambitiøse klubber, der begge vil frem i rækkerne i henholdsvis Brasilien og Danmark, så matchet er spændende og godt. Vi glæder os meget til at tage hul på samarbejdet og hjælpe hinanden, fortæller han, siger Klebér Leite til EfB's hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den brasilianske klub topper Campeonato Carioca – Serie B1, der svarer til den tredjebedste række i Rio de Janeiro. 
 


Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 9. runde

FT

FCR

0 - 1

EFB

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0