VM kval. CONMEBOL -Brasiliansk nedtur: Værste halvleg i min tid
Foto: Kevork Djansezian/AFP/Ritzau Scanpix
2024-09-11 08:40:19
Foto: Kevork Djansezian/AFP/Ritzau Scanpix

Brasiliansk nedtur: Værste halvleg i min tid

Krisen lurer for alvor for det brasilianske landshold efter et nyt nederlag i VM-kvalifikationen, og landstræner Dorival Junior revser særligt første halvleg mod Paraguay.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 15. runde

FT

ECU

0 - 0

BRA

Så sent som i denne uge sagde landstræner Dorival Junior, at Brasilien kommer til at være i VM-finalen i 2026. 

Men natten til lørdag blev det til en ny nedtur i VM-kvalifikationen, da den fodboldstolte nation tabte 0-1 til Paraguay. 

Dermed står Brasilien med blot ti point efter de første otte kampe, og dermed har man sat sig selv under pres. 

Efterfølgende lagde Dorival Junior da heller ikke skjul på, at han ikke var tilfreds med, hvad han så fra sine spillere. 

- Fra det øjeblik vi indkasserede målet, tabte vi os selv. Alt hvad vi havde bygget op til, gav vi op på i første halvleg. 

- Det var den værste halvleg i den tid, jeg har været her, og det blev udslagsgivende for slutresultatet, siger Dorival Junior, der blev ansat i januar. 

Brasilien har tabt fire ud af de seneste fem kampe i kvalifikationen, og dermed begynder det at være alvor. 

Som det eneste landshold har Brasilien deltaget i samtlige slutrunder 22 VM-slutrunder, og den stime er nu i fare for at blive brudt.

Aktuelt indtager Dorival Juniors mandskab en femteplads, hvilket er nok til at gå videre, men med Venezuela, Paraguay og Bolivia lige efter sig er intet afgjort. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 15. runde

FT

ECU

0 - 0

BRA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce