Tidligere på året skiftede Romeo Beckham, der er søn af David Beckham, fra Inter Miami til Brentfords B-hold på en halvårig lejeaftale.
Her har den 20-årige offensivspiller vist sig så flot frem, at klubben nu har belønnet ham med en permanent aftale, der løber frem til sommeren 2024.
- Vi fik tilføjet Romeo til vores trup i januar, og han har siden været fantastisk for gruppen.
- Han har haft en fremragende afslutning på sæsonen – især i den sidste kamp mod Manchester City, hvor han virkelig viste, hvad han har lært under sit lejeophold hos os.
- Vi vil fortsætte udviklingen sammen med ham, og vi ser frem til, at han kommer tilbage i godt humør og fortsætter arbejdet, lyder det fra andetholdstræneren Neil MacFarlane.
Romeo Beckham har en fortid på Arsenals akademi.

Brentford































