2025-06-02 15:16:37

Brentford køber Romelle Donovan

Brentford oplyser, at de har købt den 18-årige kantspiller Romelle Donovan i Birmingham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Frank har fået endnu en spiller til sin offensiv. 

Brentford oplyser på sin hjemmeside, at de har købt højrekanten Romelle Donovan fri i Birmingham. 

Donovan har siden februar været udlånt til Brentfords B-hold, men han kommer efter sommer til at være en del af førsteholdstruppen. 

Brentfords fodbolddirektør er meget tilfreds med tilgangen af den 18-årige brite. 

- Da Romelle kom på lån i vinter, vidste vi, at han var en talentfuld spiller med potentiale, men det er fair at sige, at han i sin tid hos os har overgået vores forventninger.

- Hans præstationer på B-holdet har været fremragende, og han har vist et ønske om at arbejde hårdt til træning. Han har fortjent sin plads i vores førsteholdstrup til næste sæson.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Brentford køber Romelle Donovan
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han bliver nødt til at fortsætte med at arbejde hårdt, både på og uden for banen, for at fortsætte sin udvikling med os i retning mod førsteholdskampe, siger Phil Giles.

Den 18-årige kantspiller har fået en kontrakt, der løber frem til 2030. Der er en option på yderligere et år. 

Romelle Donovan har spillet ti førsteholdskampe for Birmingham, mens han nåede 15 for Brentfords B-hold. Her lavede han hele 11 mål og ti oplæg.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce