2022-11-05 18:01:59

Brentford smed sejren i overtiden efter Zanka-selvmål

Brentford var på vej mod de tre point mod Nottingham Forest, men dybt inde i overtiden gik det galt, da Ben Mee sparkede bolden ind på Mathias Zanka Jørgensen, så bolden fløj tilbage i mål til 2-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

NOT

2 - 2

BRE

20'
1 0
Morgan Gibbs-White
Mål
45'
1 1
Bryan Mbeumo
Mål på straffe
75'
1 2
Yoane Wissa
Mål
90'
2 2
Mathias Jørgensen
Selvmål

Nottingham Forest kom ned på igen i sidste runde, da de løb ind i en kæmpe røvfuld på hele 0-5 mod Arsenal, og derfor skulle de lørdag tilbage på sporet.

Her fik de besøg af et andet London-mandskab, da Brentford var forbi City Ground i Nottingham, og det var med to danskere fra kampens start.

Thomas Frank havde nemlig Mathias Jensen og Mads Roerslev med i startopstillingen, mens Mikkel Damsgaard og Mathias Zanka Jørgensen var med på bænken.

Christian Nørgaard sad stadig ude med en skade, selv om Brentford havde regnet med, at han ville nå at blive klar til lørdagens duel.

Det var netop gæsterne fra hovedstaden, som fik den bedste start, da Yoane Wissa fik muligheden for at gøre det til 1-0 efter ni minutter efter flot Brentford-spil.

Her kom de frem til feltet, hvor Wissa blev spillet fri, men der kom en Nottingham-spiller i vejen og fik blokeret skuddet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Brentford smed sejren i overtiden efter Zanka-selvmål
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Den må Wissa have ærgret sig over, fordi 11 minutter senere var den helt gal nede i den anden ende, hvor Morgan Gibbs-White kom i fokus på hjemmeholdet.

Gibbs-White leverede nemlig sit første mål som Forest-spiller efter en fremragende soloaktion. Her snød han to Brentford-spillere, heriblandt Jensen, inden han nåede frem til feltet og kunne banke kuglen i kassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikke en scoring af Nottingham Forest, som nu havde kurs mod en sejr i Premier League, der ville være tiltrængt.

De fortsatte faktisk med at presse på og havde flere muligheder for at udbygge føringen, men skarpheden manglede, og det blev de straffet for af Thomas Frank og co.

Dybt inde i tillægstiden blev Wissa nemlig nedlagt i feltet af Dean Henderson, og efter et VAR-tjek pegede dommeren på pletten.

Det var Bryan Mbeumo, som fik ansvaret på sine skuldre, og han fik smasket udligningen til 1-1 ind i netmaskerne.

Mathias Jensen med fremragende assist - Zanka med selvmål

Det var derfor status quo i starten af anden halvleg, men det var ikke fordi, at de fremmødte fans på City Ground blev forkælet med en masse chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Frank valgte derfor med en halv time igen at smide Mikkel Damsgaard i aktion i håb om, at danskeren kunne få gang i opgøret, men han kunne hellere ikke få gang i måltavlen.

Det lignede længe, at de to mandskaber måtte nøjes med et enkelt point, men 15 minutter før tid var Yoane Wissa igen på spil, og det kan han takke Mathias Jensen for.

Den danske landsholdsspiller lagde nemlig en fremragende aflevering i dybden fra sin placering på midten af banen, og så havde Wissa frit løb ned mod Nottingham-målet.

Her var angriberen iskold, da han uden at tøve løftede bolden over en fremadstormende Henderson, og så var Brentford foran med 2-1 i slutfasen.

Mathias Zanka Jørgensen kom på banen med ni minutter igen, da Brentford skulle forsvare sejren hjem, men dybt inde i overtiden gik det galt, da de blev presset helt i bund.

Her blev et skud banket mod kassen, som Ben Mee forsøgte at sparke væk, men det gik ikke efter planen. Han ramte nemlig Zanka, så bolden fløj retur i mål til 2-2.

Dermed sikrede Nottingham Forest sig et sent point i en hektisk slutfase mod Brentford, da lørdagens Premier League-opgør endte 2-2.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

NOT

2 - 2

BRE

20'
1 0
Morgan Gibbs-White
Mål
45'
1 1
Bryan Mbeumo
Mål på straffe
75'
1 2
Yoane Wissa
Mål
90'
2 2
Mathias Jørgensen
Selvmål

24 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0