Fordi Brian Laudrup deltog i en reklame for Dubai, droppede både TV2 og Politiken ham som ekspert forud for VM i Qatar.
Nu er Laudrup dog tilbage i ekspertrollen, da Viaplay har ansat ham til dækningen af Superliga, Premier League og Champions League.
Det bekræfter Viaplay i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.
- Brian Laudrup behøver jo ingen præsentation. Alle danske fodboldfans- og seere kender hans spillerkarriere og har de seneste mange år også lært ham at kende som en af Danmarks bedste eksperter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hans indsigt, viden og gode evne til at formidle spillet og historierne rundt om på en både levende og skarp måde, vil jeg se meget frem til at følge.
- Jeg ved, at Brian Laudrup vil klæde Superligaen, Premier League og Champions League, så vi glæder os enormt meget over at byde ham velkommen tilbage i Viaplay-familien, siger Viaplays sportschef Benjamin Munk Lund.
Brian Laudrup tiltræder i starten af februar og har første kamp den 5. februar, hvor Tottenham og Manchester City mødes i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Champions League
3F Superliga
Premier League































