2024-12-13 14:34:14

Brian Riemer havde foretrukket VM-afklaring

Brian Riemer havde foretrukket allerede nu at vide, hvilken VM-kvalifikationsgruppe, Danmark lander i. Landstræneren har dog en klar favorit af de to. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fredag blev der trukket lod til Danmarks vej til VM-slutrunden i 2026.

Brian Riemers tropper havner i to forskellige grupper, afhængigt af om det bliver til en samlet sejr i Nations League-kvartfinalen mod Portugal eller ej. 

Efter lodtrækningen var Brian Riemer til rådighed for pressen, og her fremhævede han blandt andet Ungarn og Skotland, der er i hver sin gruppe.

- Det er jo altid super spændende med en lodtrækning, hvor man sidder og krydser fingre og håber på forskellige udfald. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Brian Riemer havde foretrukket VM-afklaring
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Min overordnede vurdering er, at det er to puljer, der er meget lig hinanden. Der er naturligvis hvert sit islæt, men jeg vil mene, at det er to meget jævnbyrdige puljer. 

- Jeg synes, at Ungarn er et hold, der har vist stor kvalitet på det seneste. Det var et at de svære hold fra det seedningslag. Det samme kan siges om Skotland, siger landstræneren. 

Havde foretrukket afklaring
Selv om Riemer anser de to puljer som værende nogenlunde lige, vil han meget hellere havne i den ene.

Lander Danmark i Gruppe C, betyder det nemlig, at det er blevet til avancement mod Portugal i Nations League.  

- Ja, det er rigtigt, at jeg helst vil havne der, siger landstræneren med et stort grin til spørgsmålet om, hvorvidt Gruppe C er drømme-puljen.

Brian Riemer fortsætter: 

- Jeg sagde, inden lodtrækningen startede, at vi vil slå Portugal, og Nations Leagues Final-8. Derfor giver det sig selv, at vi gerne vil i den pulje, hvor det er lykkedes.

- Hvis alt går efter planen, så er det sådan, det kommer til at blive, men det er da en lidt anderledes måde at gøre det på. 

- Jeg ville da gerne sidde i flyet på vej hjem og vide, hvilken pulje der venter os. Det ville jeg  have foretrukket, men dette er nu engang præmissen for det hele, afslutter landstræneren. 

VM-kvalifikationen spilles fra marts 2025 til marts 2026. 

Slutrunden i 2026 afvikles i USA, Mexico og Canada. Åbningskampen finder sted den 11. juni 2026 på det ikoniske Estadio Azteca i Mexico City. 

Mens Canada og Mexico kun er repræsenteret med henholdsvis to og tre værtsbyer, kommer VM i 2026 forbi hele 11 byer i USA.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce