Premier League -Brighton fik point mod Tottenham
2018-04-17 22:38:59
Foto: Getty Images

Brighton fik point mod Tottenham

Målene faldt på få minutter, da oprykkerne fra Brighton tirsdag aften sikrede sig 1-1 mod Tottenham i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 35. runde

FT

BHA

1 - 1

TOT

48'
0 1
Harry Kane
Mål
50'
1 1
Pascal Gross
Mål på straffe

Christian Eriksen var vanen tro med fra start hos Tottenham, da de tirsdag aften var på besøg hos Brighton i Premier League.

Toby Alderweireld fik sin første startplads for Spurs siden oktober sidste år.

Ingen af holdene kom flyvende ud af starthullerne og det gav en tøvende indledning på kampen. Hjemmeholdet havde kampens første gode mulighed, da Lewis Dunk sendte et kompetent hovedstød afsted, men Hugo Lloris greb.

Christian Eriksen var i et par gode frisparkspositioner i løbet af første halvleg, men fik ikke meget ud af det. Første gang sparkede han i muren og anden gang lagde han den af til Harry Kane, som sendte en halvforkølet afslutning afsted.

Inden pausen var Son Heung-Min også tæt på for Tottenham, men Brighton-keeperen kom ned og fik afværget. Derfor kunne holdene gå til pause med 0-0 på tavlen.

I anden halvleg kom der gang i målscoringen. Brighton sjuskede i defensiven og Tottenham erobrede bolden helt oppe omkring hjemmeholdets felt. Son driblede på baglinjen og lagde den af til Kane, der fik sparket bolden i mål.

Men Tottenham var ikke foran længe. I den anden ende blev Jose Izquierdo nedlagt i feltet og dommeren dømte straffespark. Det tog Pascal Gross sig af og han udlignede til 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gæsterne dominerede på bolden og tilspillede sig også flere muligheder, som tilfaldt blandt andre Lucas Moura og Harry Kane. Men skarpheden manglede hos Mauricio Pochettinos tropper.

Mod slutningen af kampen kom Erik Lamela tæt på, da han driblede sig godt ind i feltet. Afslutningen fik dog ikke samme kvalitet og havnede lige i favnen på Maty Ryan i Brighton-målet.

Men det lykkedes ikke for Tottenham at score igen og det endte derfor med pointdeling og 1-1. Oprykkerne Brighton indtager 13. pladsen i Premier League, mens Tottenham ligger nummer fire med otte point ned til Chelsea på femtepladsen.


Foto: Getty Images
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 35. runde

FT

BHA

1 - 1

TOT

48'
0 1
Harry Kane
Mål
50'
1 1
Pascal Gross
Mål på straffe

50 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce