Brighton overlevede i Premier League og ruster sig nu til den nye sæson i den bedste engelske række ved at købe sig en keeper i Fulham.
Det drejer sig om David Button, som kommer til det sydengelske efter to sæsoner hos Fulham.
Den 29-årige målmand spillede fast hos Fulham i den første del af sidste sæson, men røg sidenhen på bænken.
Dermed var det ikke ham, der stod de afgørende kampe, da Fulham i sidste sæson sikrede sig tilbagevenden til Premier League, og nu prøver han altså med en treårig aftale i Brighton.
David Button har tidligere spillet hos blandt andre Brentford, Charlton og Tottenham.


Fulham
Brighton
Premier League





























