

Alexander Lind kom for syvende Superliga-kamp i streg på tavlen, da Silkeborg søndag slog Viborg med 2-0.
Den 21-årige angriber scorede begge mål for midtjyderne, som dermed er oppe på fem ligasejre i træk.
Efter kampen satte Silkeborgs midtbanespiller Mark Brink ord på Linds flotte målstime, og i den forbindelse blev der plads til en kæk bemærkning.
- Vi har joket lidt med, at han skal give os lottotallene, fordi boldene falder ned for ham lige for tiden, siger Brink til SIF TV.
Efterfølgende fastslog midtbanespilleren, at der naturligvis skal mere end held til at forklare angriberens opadgående formkurve.
- Statistikkerne taler for sig selv, når han har lavet så mange mål. Han er de rigtige steder, og så falder den nogle gange ned.
- Det er vi utroligt glade for, for det kræver mål at vinde fodboldkampe. Dem laver han for tiden, og så må vi andre prøve at se, om vi kan spille til nul i den anden ende, siger Brink.
Silkeborg skal onsdag spille imod Thisted FC i Oddset Pokalen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
3F Superliga





























