Nicolai Vallys og Mathias Greve trænede ikke fuldt med ved torsdagens Brøndby-træning.
De to store Brøndby-profiler har døjet med lidt skavanker, hvorfor der ingen chancer blev taget, fortæller Brøndby-træner Jesper Sørensen til bold.dk.
- Vallys fik lidt mod Midtjylland, og vi spillede mandag aften, så det er lidt tidligt i forhold til en normal uge, så vi tager ikke nogen unødige risici.
- Jeg ville ikke betragte ham som skadet. Det har jeg i hvert fald ikke fået at vide så, så det går jeg ikke ud fra.
- Det er den samme situation med Mathias Greve, fortæller Jesper Sørensen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anføreren er næsten klar
Brøndby-anfører Kevin Mensah har været ude næsten et år, men Jesper Sørensen fortæller, at han snart er 100% klar til at komme i aktion.
- Han er ved at være 100%, og det er fedt. Han mangler kamptræning, for han har stort set ikke spillet kamp i et år, så det mangler han, og det får vi heldigvis mulighed for at give ham snart, så det er rigtig godt.
Er han i spil til weekendens kamp?
- Det må vi se på, for det er lang tid siden, han har spillet en betydende kamp, siger Brøndby-træneren.
Ny-indkøbet lader vente på sig
Den nye Brøndby-spiller Rasmus Lauritsen er ikke blevet sin skade kvit endnu, og han er derfor ikke klar til at få Brøndby-debut endnu.
- Han er med, og han er på vej, men han er ikke helt der, hvor vi havde håbet på nu, men det må han så komme.
- Det er svært at vurdere, hvornår han er tilbage. Vi må vente og se.
- Det bliver kun godt at få ham med på holdet også. Det er kun at have dygtige spillere til rådighed, fortæller Jesper Sørensen til bold.dk.
Brøndby skal i aktion igen søndag, hvor man møder sidstepladsen Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































