15
Brøndby er langt fra færdige med at forme truppen til den kommende sæson. Nu kan næste navn være på vej ind, nemlig den tyske midtbanespiller Tobias Weis, der i øjeblikket er at finde i 2. Bundesligaklubben Bochum.
30-årige Weis, der kan spille på den centrale midtbane eller på midtbanens højre side, har et år tilbage af sin kontrakt, men i Bochum har man ikke længere brug for ham.
- Vi er i intensive forhandlinger med Ljubljana og Brøndby IF. Men der er også andre, der er interesserede, siger agent Jens Hourle til Bild.
Weis har tidligere spillet 108 kampe for Hoffenheim, heraf størsteparten i Bundesligaen.


Brøndby IF
Bochum
Tyskland 2. Bundesliga
































