Brøndby er blevet straffet hårdt.
Klubben er blevet frataget retten til at medbringe udebanefans resten af året. Det meddeler Fodboldens Disciplinærinstans i en pressemeddelelse.
Afgørelsen kommer efter kampen mellem Viborg og Brøndby i tiende spillerunde, hvor Brøndby-fansene ifølge Fodboldens Disciplinærinstans har udvist særdeles voldsom og aggressiv adfærd mod kontrollører og politiet.
Udover at blive frataget retten til at have udebanefans i resten af 2022, så har Brøndby også modtaget en bøde på 400.000 kroner.
Brøndby kommer til at mangle fans til fire udekampe, som spilles mod Randers, AGF, OB og Aarhus Fremad i Pokalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fodboldens Disciplinærinstans havde i august også truffet en beslutning om, at Brøndby ikke må have udefans med til næste kamp i Parken mod FCK, og den sanktion er nu blevet skærpet som følge af Viborg-kampen.
Det er Brøndbys 20. indberetning til Fodboldens Disciplinærinstans inden for de seneste 12 måneder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga



































