2021-06-28 13:16:33

Brøndby køber ung angriber i 2. division

Brøndby henter den 19-årige angriber Yousef Salech i HIK, meddeler 2. divisionsklubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De danske mestre har hentet forstærkning til angrebet i form af 19-årige Yousef Salech.

HIK meddeler således, at Brøndby har købt Salech efter en glimrende sæson, hvor han har været en del af 2. divisionsholdet.

- Det er en stor og glædelig nyhed at Yousef Salech i dag har fået en fuldtidskontrakt i Brøndby, siger sportschef i HIK, Per Frimann.

- Mestrene får et stort talent med den rette indstilling og lyst til at lære og forbedre sig. Han har været mange år i HIK, og alle i klubben er stolte af den her transfer.

- Jeg vil gerne rose Brøndby for deres scouting og for netop at kigge efter de store talenter og lidt uslebne diamanter, der kan befinde sig i 2. division.

- Det er ikke altid nødvendigt at tage til udlandet for at finde unge spillere, der har noget ekstraordinært.

Yousef Salech scorede syv mål i 2. division og stod for tre oplæg i sine 25 ligakampe.

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce