





Det så på forhånd svært ud for Brøndby, da de her til aften skulle forsøge at vende et 5-2-nederlag fra første opgør til videre avancement i Europa League.
Hjemmeholdet gjorde den mission noget sværere allerede efter et kvarter, da Genk bragte sig foran 1-0.
Ruslan Malinovksy trykkede af på kanten af feltet, og Schwäbe i Brøndby-målet kunne ikke få hånden på.
Det blev kun sværere efter 34 minutters spil, da Trossard fandt Ndongala bag Jung. Ndongala var iskold og sendte bolden i netmaskerne bag Schwäbe. 2-0 til Genk efter en god halv times spil.
Brøndby svarede dog hurtigt igen. Allerede minuttet efter stod Kamil Wilczek på det rigtige sted i feltet. Den polske angriber er skarp for tiden, og det beviste han endnu en gang, da han tørt sendte bolden i kassen.
For andet opgør i træk mod Genk skulle det lykkedes Brøndby at komme tilbage efter at have været bagud med 2-0.
Jung smed et indlæg ind fra venstresiden, Wilczek fik forlænget med pandebrasken og så stod anfører Larsson på det rette sted, da bolden faldt ned ved bagerste stolpe.
Larsson sparkede bolden i mål og skabte lidt spænding om udfaldet.
Det skulle dog kun vare kortvarigt, da Genk bragte sig på 3-2 otte minutter senere.
Genks Sebastien Dewaest fik vristet sig fra af Kabongo, og så kunne han let heade udeholdet foran fra kort afstand.
I kampens døende minutter havde Joel Kabongo igen svært ved at følge sin direkte modstander.
Mbwana Samata løb ganske enkelt fra Kabongo, og så manglede han kun at udplacere Schwäbe. Den forhindring fik Samata dog også forbigået, og så gjorde Genk det til 4-2 i det 87. minut.
Der faldt ikke flere mål på Brøndby Stadion, og holdet fra Vestegnen er dermed ude at Europa League efter et samlet nederlag på 9-4 til belgiske Genk.



Brøndby IF
Genk





























