

Brønshøj og Skovshoved havde begge fået en lidt mere lunken start på 2. division i denne sæson.
Tre point havde dagens hjemmehold, Brønshøj, skrabet sammen i de første fem runder, mens Skovshoved havde tilspillet sig fem point.
Brønshøj var tættest på at tilspille sig en føring i kampens begyndelse, men 'Hvepsene' manglede den sidste skarphed.
Første gode afslutning til faldt hjemmeholdets Mads Gabel, der sparkede over mål efter et godt gennemspillet angreb.
Skovshoveds Marco Petersen sparkede ligeledes over mål efter en halv times spil, da han tog chancen fra kanten af feltet.
Ti minutter før pausefløjt kom Brønshøj uhyre tæt på en føring, da Aleksandar Lazarevic blev spillet fri, men hans afslutning tog ydersiden af stolpen.
Det gjorde Nicklas Marloths afslutning ikke få minutter før pausen, da han oversprintede Brønshøj-forsvaret, inden han prikkede bolden i nettet til pausestillingen 1-0.
Fra anden halvlegs start jagtede hjemmeholdet en udligning, og det gav gode muligheder til Elias With og Lazarevic, men fælles for deres afslutninger var de manglende kvalitet og strøg forbi målet.
Det gjorde Lazarevic afslutning til gengæld ikke 20 minutter før tid.
Adil Guendouri fandt Brønshøj-angriberen, der træk sig fri fra Thomas Gall i Skovshoved-målet, inden han sendte bolden i nettet.
Få minutter senere kunne selvsamme Lazarevic også have gjort det til 2-1, da Guendouri igen fandt ham i feltet, men denne gang kunne han ikke nå frem til bolden.
Brønshøj pressede generelt godt på for en scoring mod afslutningen, hvor Jonas Hemmingshøj blandt andet sendte et saksespark tæt forbi stolpen.
Men ind ville bolden ikke, hvorfor det sluttede med de to scoringer og et 1-1-resultat.