7
Et par dage før sæsonpremieren i 2. division har Brønshøj Boldklub valgt at sige farvel til to spillere, Ahmed Iljazovski og Ricky Gotland.
- Ahmed og Ricky har valgt at søge andre klubber i jagten på fast spilletid. Jeg vil gerne takke begge spillere for deres indsats for klubben og ønsker dem held og lykke fremover, siger sportschef Thomas Ibsen til klubbens hjemmeside.
Ahmed Iljazovki nåede 14 kampe for Brønshøj i foråret 2019, mens Ricky Gotland, der kom til klubben sidste sommer, nåede 22 kampe for hvepsene.
Brønshøj Boldklub åbner søndag sæsonen på udebane mod Holbæk.


Brønshøj Boldklub


































