Brønshøj skal have ny træner
2003-05-14 20:13:43
Foto:

Brønshøj skal have ny træner

Brønshøj skal have ny træner. Jesper Hansen stopper i klubben efter denne sæson, og han leder nu efter en ny klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jesper Hansen tog over hos Brønshøj efter Bjarne Jensen ved årsskiftet 2001-02. Her havde han forinden har succes som træner for klubbens hold i Danmarksserien. I det hele taget har han i lang tid været tilknyttet hvepsene. Han har i en årrække været målmand på klubbens førstehold, og han blev kåret til årets spiller i klubben i 1988, 1990 og 1992.

- Jeg syntes, at det var tid til at stoppe, og det var klubben med på. Jeg har været i klubben i lang tid, så der er en hveps i hjertet, og jeg vil også fortsat være medlem af Brønshøj. Jeg har heller ikke sagt nej til at vende tilbage igen, og der er ikke smækket med dørene. Sådan er jeg slet ikke, fortæller Jesper Hansen til bold.dk.

Men på trods af afskeden med Brønshøj, så er trænerambitionerne fortsat i behold.

- Jeg er relativ ny i trænerfaget, og jeg kan godt lide det. Derfor kunne godt tænke mig at fortsætte, og jeg leder da også efter noget nyt. Det behøver ikke at være i Superligaen. Det kan sagtens være en klub i Danmarksserien. Jeg er åben over for noget nyt, og geografien er ikke en hindring, konstaterer Jesper Hansen.

Brønshøj har endnu ikke funden en ny træner til den kommende sæson.

Annonce
Annonce
Annonce