


I 2. division - Gruppe 2 var Brønshøj lørdag på jagt efter vigtige point, da de på hjemmebane tog imod gæsterne fra HIK.
Gennem første halvleg var Brønshøj det bedste mandskab, hvor de havde flere store muligheder for at åbne ballet. De manglede dog skarpheden, og det blev i den grad tydeligt efter 18 minutter.
Her fremtvang Aleksandar Lazarevic nemlig et straffespark, som han selv ville tage ansvaret for. Men fra pletten svigtede angriberen, og derfor kom der ingen scoringer i løbet af kampens første 45 minutter.
Brønshøj fortsatte deres dominans i anden halvleg, og efter 58 minutter gav det endelig gevinst.
Her formåede Kenneth Thinter at bringe hjemmeholdet i front, da bolden endte lidt tilfældigt for fødderne af Brønshøj-spilleren, som sendte den over stregen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hjemmeholdet havde i slutfasen flere chancer, hvor de skulle have lukket opgøret. Blandt andet havde Bayan Fenwick og Alexander Hjælmhof muligheden for at komme på tavlen, men de havde ikke heldet med sig.
Og det blev dyrt i overtiden, da Brønshøj smed det hele på gulvet. HIKs Josef Moussa formåede nemlig at udligne til 1-1 til stor jubel blandt gæsternes spillere.
Det endte også med at blive kampens resultat, og dermed smed Brønshøj alle tre point i overtiden mod HIK.
Andetsteds sikrede Slagelse sig alle tre point, da de på på udebane slog Skovshoved med 1-0 2. division - Gruppe 2.