Benjamin Tahirovic har ikke været en del af Brøndbys kamptrup i indeværende sæson, og det er heller ikke forventningen, at bosnieren kommer i betragtning.
Midtbanespilleren træner godt nok stadig med på Vestegnen, men ellers bruger han og baglandet det meste af tiden på at afsøge et skifte.
Imens venter fodbolddirektør Julius Ohnesorge på, at der tikker officielle bud ind.
- De (Tahirovic og hans agenter, red.) undersøger markedet meget aktivt, sådan som jeg forstår det ud fra mine samtaler med dem.
- Der er klubber omkring ham, som endnu ikke har afgivet et officielt bud, som jeg kan forholde mig til, men de har henvendt sig og har gerne villet vide, hvordan økonomien ser ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så det er også noget, der kan udvikle sig i løbet af de sidste 14 dage, lød det fra tyskeren, da han stillede sig til rådighed for pressen torsdag eftermiddag.
Modsat Sean Klaiber, der heller ikke har en fremtid i Brøndby, er casen dog lidt en anden med Tahirovic.
Han kom til Superligaen for halvandet år siden fra Ajax med et stort prisskilt og har netop spillet VM med Bosnien-Hercegovina, hvilket betyder, at der er interesse nok.
Også fra større adresser.
- Ja, der er større klubber omkring ham. Jeg synes generelt, at han har et godt CV. Han har spillet på det højeste niveau ved VM og gjorde det godt der, han er stadig relativt ung, og han har også en vis kontraktlængde tilbage.
- Så ja, der er klubber fra de fem største europæiske ligaer, som vurderer ham højt og følger ham tæt, og som finder ham interessant.
- Om det fører til et officielle bud, må vi se i de kommende dage og uger, fortsatte Ohnesorge.
23-årige Benjamin Tahirovic har kontrakt med Brøndby to år endnu.
Han står noteret for 49 kampe i den gule trøje.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


























