Ludwig Vraa-Jensen og Brøndby går hvert til sit.
Den 20-årige midtstoppers nuværende kontrakt udløber ved udgangen af juni, og parterne kommer ikke til at forlænge samarbejdet.
Det fastslår Brøndbys fodbolddirektør Benjamin Schmedes i en pressemeddelelse.
- Vi har foretaget en helhedsvurdering af vores trup og de perspektiver, vi ser fremadrettet, og på den baggrund har vi vurderet, at Ludwig fortsat vil være et stykke fra spilletid.
- Vi ønsker Ludwig al mulig succes i de næste skridt i hans karriere, siger Schmedes.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ludwig Vraa-Jensen er stadig på kontrakt i Brøndby frem til slutningen af juni, men klubben har givet ham lov til at bruge resten af måneden på at syne forholdene i den østrigske klub Grazer AK.
Den unge midtstopper nåede aldrig at få sin officielle debut for Brøndbys førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Grazer AK
3F Superliga


































