Marko Divkovic har den seneste tid fået stor ros for sine præstationer i Brøndby IF, men det kan være på lånt tid.
Til sommer står kontrakten med Brøndby til at udløbe for kroatens vedkommende, og derfor skal parterne snart til at se på, hvad der skal ske i fremtiden.
Den snak har man dog på Vestegnen allerede taget hul på.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes fortæller i et interview med Viaplay, at der allerede i sommer var dialog om fremtiden. Men siden kom der et nyt trænerteam ind.
Men hvad er så det seneste nye om situationen vedrørende Divkovic?
- Der er snakke. Vi taler sammen hyppigt. Vi startede ret tydeligt og stoppede igen før og efter transfervinduet. Men jeg kommer selvfølgelig ikke til at give procenter på, hvor vi er henne, eller hvilken retning det peger i.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han tilføjer desuden, at man i Brøndby er glad for Divkovics præstationer på banen.
Men der er flere ting, som man skal have op til overvejelse. Det samme er tilfældet med Divkovic, som er i sin bedste fodboldalder og står over for den måske største kontrakt i karrieren.
- Så begge sider skal overveje, om det giver mening eller ej. Det er stadig et åbent spørgsmål, siger Benjamin Schmedes til Viaplay.
26-årige Marko Divkovic kom til Brøndby IF tilbage i 2022.
Han spiller torsdag aften sin kamp nummer 130 for de blågule i opgøret mod FC Nordsjælland i pokalen.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga






































