Fredag blev kampprogrammet for runde 12 til 18 offentliggjort i 3F Superligaen.
Kort efter har fangruppen Sydsiden Brøndby delt et opslag, hvor der langes hårdt ud efter programmet.
Ifølge gruppen bliver der i planlægningen ikke udvist respekt for fansene.
- Opråb til Viaplay, TV2 og klubberne – Fodbold er til for fans!
Sådan indledes opslaget, som fortsætter:
- I den eksisterende sæson af Superligaen har Viaplay og TV2 desværre vist en stigende mangel på situationsfornemmelse og respekt for alle klubbernes fans gennem fortsat sene kamptidspunkter og mandagskampe. Senest eksemplificeret i søndags, hvor fans fra Herning måtte rejse på tværs af landet til kampen i Brøndby kl. 20.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I dag er yderligere 7 kampes datoer og kamptidspunkter fastlagt af tv-stationerne. Med dem in mente betyder det helt konkret, at Brøndby har yderligere 3 mandagskampe samt 2 kampe søndag klokken 20.00. Det er under al kritik og på ingen måde gavnligt for en fankultur, som ellers er i rivende udvikling.
Sydsiden Brøndby opfordrer både rettighedshaverne og klubberne til at respektere fansene, som hver uge sørger for at skabe stemning på stadion rundt omkring i landet.
- Når der vises så lav hensyntagen til fans virker det til, at Viaplay og TV2 glemmer, hvor stor en værdi deres produkt i sidste ende opnår pga. fans, som uge efter uge skaber den atmosfære og intensitet, som er med til at danne fundamentet under dansk fodbold.
- Derfor sender vi et klart opråb til Viaplay og TV2; Respekter de fans, som er en så stor del af jeres produkt! Der er ingen tvivl om, at det vil være muligt at planlægge kampdatoer- og tidspunkter, som vil være mere fordelagtige for fans!
- Vi sender ligeledes et opråb til samtlige direktioner i Superligaklubberne, som selv udgør divisionsforeningen og dermed udbyder kampene til tv-stationerne. I bærer en kæmpe del af ansvaret for, at kamptidspunkterne på ingen måde tilgodeser fans på stadion.
- Vi kræver handling og ændring på det her, og vi kommer selv til at italesætte det over for Brøndby IF’s ledelse, lyder det fra Sydsiden Brøndby på Instagram.
Du kan blive klogere på kampprogrammet for runde 12 til 18 i 3F Superligaen her.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































